HTX

Teknisk Gymnasium

Bliv HTX student og få et godt grundlag til en videregående uddannelse, der kan føre til drømmejobbet.

Campus Bornholms Tekniske gymnasium ligger på Merkur vej 10 i Rønne.

HTX er en studieforberedende, almendannende og erhvervsrettet gymnasial uddannelse med hovedvægt på teknologiske og naturvidenskabelige områder. I alle fag arbejder du teoretisk og praktisk med teknologi, sprog, kommunikation, samfundsfag og naturvidenskab. Faget teknik på A-niveau er obligatorisk i alle studieretninger – du kan specialisere dig i ”Design og produktion” eller ”Proces, levnedsmiddel og sundhed”.

Hvad drømmer du om at blive?

Et godt valg for dig, der vil være bio-analytiker, læge, dyrlæge, sygeplejerske, ingeniør, kemiker, arkitekt, arbejde med IT, medier og meget andet. Uddannelsens obligatoriske fag: fysik B, kemi B og matematik B giver direkte adgang til de fleste naturvidenskabelige studier.

uddannelsesguiden.dk kan du se en oversigt over, hvilke videregående uddannelser du har adgang til med en HTX-eksamen. 

Sådan søger du om optagelse

Du søger om optagelse på HTX via optagelse.dk

Vil du vide mere?

I menuen til højre kan du læse mere om HTX.

I HTX-bekendtgørelsen kan du læse om uddannelsens formål.

Her på Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse om fag og læreplaner på HTX.

I vores uddannelsesbrochure kan du se, hvilke valgfag du kan vælge på HTX.

Klik på billedet nedenfor og se en præsentation af HTX fra informationsmødet i januar 2017.



 

12. December 2016
Ann Due
uddannelsesleder
Afdeling:
HHX og HTX
Telefon:
60121802