Ny bestyrelse til campus

På et bestyrelsesmøde den 8. juni konstituerede skolens nye bestyrelse sig med formand og næstformand. 

Charlotte Rønhof blev valgt som bestyrelsens nye formand og Trine Ladekarl Nellemann blev genvalgt som næstformand. 

Charlotte Rønhof er tidligere direktør i Dansk Industri med ansvar for forskning, uddannelse og innovation og bestrider en række forskellige bestyrelsesposter, herunder som bestyrelsesformand for Bornholms Erhvervsfond.

Trine Ladekarl Nellemann var også næstformand i sidste bestyrelsesperiode og kender dermed Campus Bornholm fra sit bestyrelsesarbejde.

Derudover har Trine, som rektor for NEXT - med både gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt voksen- og efteruddannelser - også et indgående kendskab til uddannelsessektoren.

 

Udover Charlotte Rønhof fik bestyrelsen 7 nye medlemmer:

Jimmy Hjort, FH

Finn Pedersen, FH

Mikael Benzon, Kommunalbestyrelsen

Erik G. Bjerregaard, elevrepræsentant m/stemmeret

Katrine Marie Chabert, elevrepræsentant u/stemmeret

Claus Stamer, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri i forening

Claus M. Andersen, selvsupplerende 

 

Følgende medlemmer forstætter i skolens bestyrelse:

Trine Ladekarl Nellemann, selvsupplering

Annegrete Juul, KP og BH-Sund

Wilbert van der Meer, Rektorforeningen for Universiteterne 

Mikkel Toudal, medarbejderrepræsentant m/stemmeret

Helle Lind, medarbejderrepræsentant u/stemmeret 

 

Vi ser frem til et frugtbart samarbejde med såvel det nye formandskab samt hele bestyrelsen omkring skolens strategiske fokusområder og udvikling.

 

Næstformand Trine Ladekarl Nellemann og formand Charlotte Rønhof