20.0022.00

Udenfor Sæsonen

Igen i år gæster Steffen Brandt vores campus med koncertrækken Udenfor Sæsonen ifm. Bornholms Kulturuge, der løber fra 16. – 25. september.

Med sig har den folkekære hitmager intet mindre end 3 fantastiske og yderst begavede kvinder i skikkelse af dansk/japanske Mina Okabe, dansk/kurdiske Luna Ersahin samt Rikke Thomsen, som ganske tro mod hjemstavnen begår sig på et ligefremt og ærligt sønderjysk i sin musik.

Mina Okabe er på vej mod sit helt store gennembrud herhjemme og siges at være ”et af de mest lovende navne i det danske musiklandskab”. Hun har netop udgivet sit debutalbum.

Luna Ersahin, der er tilknyttet gruppen AySay, bevæger sig musikalsk mellem de to verdener, der udgør hendes dansk/kurdiske ophav og sammen leverer kvartetten folke- og verdensmusik i bredeste forstand.

Koncerten spilles over 3 omgange med præmiere i idrætssalen her på Campus Bornholm 22. september kl. 20.00.

Til pårørende og folk med særlig interesse i skolen sætter vi 50 særlige VIP-billetter til salg, som ud over musikoplevelsen giver deltagerne en guidet tur rundt i campusbygningen samt en forfriskning inden koncerten.

 

Køb din særlige billet til arrangementet via Ticketmaster her