EUX

- faglært med gymnasial eksamen

Som EUX-elev kombinerer du en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Når du er færdig, er du erhvervsfaglig student og kan enten få job inden for dit fag eller søge ind på en videregående uddannelse.

Læs mere om EUX på Uddannelsesguiden.

EUX på tekniske erhvervsuddannelser

Hvis du vil tage en EUX inden for håndværk i byggebranchen, autobranchen eller industrien (fx tømrer, smed, elektriker, IT-supporter eller mekaniker), kan du tage grundforløb 1 og 2 på Campus Bornholm. Læs mere her. 

Dit hovedforløb skal du som hovedregel tage på en skole uden for øen. Campus Bornholm samarbejder og koordinerer uddannelsesplaner med en række skoler - bla. CELF på Lolland Falster - og hjælper dig med at komme godt videre til dit EUX-hovedforløb. Kontakt vores studievejledning for yderligere information.    

Campus Bornholm udbyder et EUX-hovedforløb: EUX - Smed(Dog kun hvis der er tilstrækkelig med elever til at oprette et hold)

EUX på merkantile erhvervsuddannelser

Hvis du vil tage en merkantil EUX på Bornholm, må du gå alternative veje, da Campus Bornholm ikke udbyder den klassiske EUX på området.

Vi hjælper dig gerne med at tilrettelægge og skræddersy et EUX-forløb. Kontakt vores studievejledning for yderligere information. 

 

 

13. Januar 2020
John Anker
Uddannelsesleder
Afdeling:
Håndværkerafdelingen
Telefon:
30650282