HHX: Introduktionskursus for 8. klasse

Det merkantile gymnasium

Tid og sted

08-04-19 til 09-04-19 el. 10-04-19 til 11-04-19 (2 dage) Minervavej 1 i Rønne.

Mødetid kl. 8.30 til 14.00.

Første dag mødes vi i kantinen kaldet ”Store Torv” klokken 8:30. Resten af ugen skal du møde i klassen.

Formål

Overvejer du om HHX er noget for dig, så følg undervisningen i et par dage hos os og find ud af, om du skal starte på det merkantile gymnasium (HHX) efter 9. el. 10. kl. 

HHX er en gymnasial, studieforberedende uddannelse, som udover almene fag og fremmedsprog har en række erhvervsrettede fag som fx. virksomhedsøkonomi og afsætning. Vi udbyder hvert år tre studieretninger.

Med en HHX studentereksamen får du adgang til de videregående uddannelser.

Indhold

Du bliver introduceret for de mange nye fag, som du ikke kender fra folkeskolen - fx afsætning, virksomhedsøkonomi og innovation, så du får en klar fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på HHX.

Du vil være tilknyttet en brobygningsklasse men også deltage i almindelig undervisning, hvor du er sammen med en af de andre klasser.

Arbejdsform

Individuelt, par og gruppe/projektarbejde i 90 minutters lektioner. Du forventes at have papir og blok, samt gerne PC klar, og at du er parat til at arbejde, når du er her.

Transport

BAT har stoppested på Borgmester Nielsensvej, der fra er der kort vej til skolen.

Hvis du kommer på cykel, kan du parkere i cykelkælderen, eller i de røde cykelskure ved cykelstien. 

Kantine

Der er kantine på skolen som har åbent fra kl. 07.45 – 15.30. Her kan du købe mad og drikkevarer.

Øvrig info

Film om HHX: http://www.campusbornholm.dk/film-om-hhx

Find os på FB: https://www.facebook.com/hhxhtxbornholm/

05. September 2018
Ann Due
uddannelsesleder
Afdeling:
HHX og HTX
Telefon:
60121802