HHX og HTX viser innovative projekter

Young Enterprise Messe 2014
Nyhed

Elever fra HHX og HTX, Campus Bornholm, viste resultaterne af deres arbejde i faget innovation på Young Enterprise Messen i Snellemark Centret i onsdags d. 15. januar 2014.
Eleverne har igennem skoleåret arbejdet med at udvikle deres egen virksomhed – lige fra idéudvikling til design, markedsføring og økonomi. Claus Munch Jørgensen har undervist elever i innovation gennem mange år og bemærker, at man tydeligt kan se, hvordan ’smartphone-generationen’ nu markerer sig. Hovedparten af eleverne havde nemlig fokuseret på udviklingen af apps til smartphones og tablets. Der var eksempler på idéer til apps udviklet til outdoor-turisme og apps, som fungerer som en slags låne-basar, hvor man kan låne ting af hinanden.
 

Der er tænkt over påklædningen, når eleverne præsenterer!

Grupperne var blandet med både HHX og HTX-elever, som med fordel har udnyttet hinandens kompetencer til både teknisk idéudvikling, og de mere økonomiske og forretningsmæssige elementer.
Dommerne, direktør Ib Byder fra Micro Mineral Nordic ApS og konsulent Bent Munch Jensen fra Væksthus Hovedstaden, valgte dog projektet ”EcoOutlet” som vinder. EcoOutlet går ud på at formindske standby-strømforbruget fra de mange elektroniske apparater i en almindelig husholdning.
Vindergruppen med Carsten Christensen, Marlene Koefoed, Lisa Mortensen, Sebastian Theis Andersne og André Batz Jensen går videre til den kommende Nationale Entreprenørskabs Messe den 6. februar 2014 i Odense.
 

17. Januar 2014
Ann Due
uddannelsesleder
Afdeling:
HHX og HTX
Telefon:
60121802