Klaus Kristiansens tale til studenterne 2016

Nyhed

Uddannelseschef Klaus Kristiansens translokationstale til studenterne ved de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX og STX på Campus Bornholm fredag og lørdag den 24. og 25. juni 2016

 

Kære studenter

Hjerteligt tillykke med jeres eksamen! Det har været hårdt og intenst. Atmosfæren på skolen har nærmest været elektrisk af spænding, nervøsitet, forløsning, glæde og skuffelse. Og nu sidder I her med en eksamen, som I får et bevis på om lidt, men også som nogle andre mennesker, end da I startede her. Det kan I måske selv se på jeres billede i Lectio, og ellers er jeg sikker på at jeres familie kan se det.

I har gennemgået en udvikling fra elever til studieparate unge mennesker, fra mere eller mindre hormonelt styrede pubertetsbomber til almendannede, livsduelige borgere, som kan skabe jer et godt liv og bidrage positivt til vores samfund. Ja ja, der er individuelle forskelle, men i det store og hele er det sådan.

Jeg er klar over, at andet end skolen har bidraget til jeres udvikling, men tør alligevel godt at tage en væsentlig del af æren. Skolen, som I på den anden side hver dag er med til at påvirke og danne gennem jeres samspil med lærerne, fagene og hinanden. Der er tale om gensidig dannelse – tak for det!

Og jeg er tryg ved at sende jer ud i verden med den ballast, I har fået her fra. I skal fortsætte jeres egen dannelse – og uddannelse –  og på vejen være med til at danne fremtidens samfund. Det lyder måske højtideligt, men det er egentlig ret enkelt: I påvirkes af jeres omgivelser, lige som I påvirker dem. Det er i relationerne at al udvikling sker – der skal to til tango, som man siger. Og mange gange endnu flere.

Når I en gang er færdige med jeres videregående uddannelse, vil I være fantastisk dygtige inden for det felt, I nu har uddannet jer i.

I jeres arbejdsliv vil I sandsynligvis skulle være med til at løse komplekse opgaver, som kræver at I arbejder sammen med kolleger med andre uddannelser. I skal byde ind med jeres specialviden og samtidig være åbne for, at opgaven kun kan løses ved, at jeres viden kombineres med andres viden.

Her vil I sandsynligvis opdage, at I kan bruge noget af det, I lærte i gymnasiet, i andre fag end dem I har videreuddannet jer i. Og også her vil I tænke: hvor var det godt at jeg arbejdede hårdt i alle fagene og ikke bare i dem jeg interesserede mig mest for.

Og I vil med taknemmelighed tænke på AT, erhvervscase, DIO og SRP som åbnede jeres øjne for Flerfagligheden, fagenes muligheder og begrænsninger i forbindelse med løsning af komplekse problemer.

I vil som sagt gå mod større specialisering i jeres videregående uddannelser. Bevar det brede blik i jeres specialisering – og ikke mindst åbenhed for, hvordan andre fagligheder kan hjælpe til at løse den opgave i står over for. Søg det nødvendige kompagniskab. Vær bevidst om jeres egen faglighed og kompetencer, og søg de komplementære.

Naturen er fuld af eksempler på, at forskellige organismer hjælper hinanden til fælles bedste – også inden for forplantningen, hvor de fleste blomster får hjælp til bestøvning af insekterne – ved at lokke med flotte blomster og dejlig nektar – mad er altid godt. Symbiose kaldes disse arrangementer som bekendt, og denne Naturens åbenhed for at udnytte hinanden til fælles bedste, og på nye måder, er en af de vigtige drivkræfter i evolutionen. Vi kalder det innovation og tror det er noget nyt.

Livets vej er jo ikke kun belagt med uddannelse og arbejde. ”Få dig et liv” siger man nogen gange til folk, som arbejder meget. Og man taler om work-life balance. Begge udsagn antyder et modsætningsforhold mellem arbejde og livet som sådan. Det er der måske også? Men det er sjovest at have et arbejde, som man synes om og er engageret i. Og det kan på den anden side gøre, at man fortsætter med at være fyldt af sit arbejde, når man kommer hjem – og man kan få en følelse af at have et godt arbejde, men aldrig at have fri. Praksis med ikke at kunne skille arbejde/studier og fritid ad kan man meget let grundlægge som studerende på en videregående uddannelse, hvor der ofte ikke er megen fastlagt undervisning, og man selv skal administrere meget af sin tid. En tidligere elev, som nu læser på et universitet, har fortalt mig at hun var nødt til at tage et arbejde – ikke af økonomisk nød, men fordi hun havde behov for struktur på noget af sin tid. At kunne strukturere og udnytte sin tid er en vigtig studiekompetence.

I har alle muligheder og mange drømme – sikkert for mange. I så fald er det også et spørgsmål om at anerkende, at man ikke kan alt, og foretage nogle valg – måske leve med, at man fx ikke får gennemført en ironman mens man skriver speciale og har små børn.

Selvfølgelig drømmer I og stræber efter at få opfyldt drømmene. Det skal I aldrig stoppe med – men tab ikke modet, når realismen rammer jer. Drømme vil uvægerligt føre til skuffelser, men det er ikke en grund til at lade være med at drømme – tvært imod, for gennem skuffelser bliver vi klogere på os selv.

Her er et citat fra bogen ”Nattog til Lissabon”, hvor den afdøde hovedperson skriver om ”Skuffelsens balsam”. ”Skuffelser regnes for at være af det onde. En urimelig fordom. Om ikke gennem skuffelser, hvordan skulle vi ellers finde ud af, hvad vi har forventet eller håbet på? Og hvori skulle selverkendelsen bestå, om ikke i denne opdagelse? Hvordan skulle man altså komme til klarhed over sig selv uden skuffelser?”

”Den der for alvor vil lære sig selv at kende, må utrætteligt og fanatisk samle på skuffelser, jagten på skuffende erfaringer burde være som en nødvendighed for en, en livsnødvendighed, for på den måde vil man med stor klarhed se i øjnene at skuffelse ikke er nogen fortærende, ødelæggende gift, men en kølig lindrende balsam der åbner vore øjne for vore sande konturer.” Citat slut.

”Fremad mod nye skuffelser!” får jo her en ny og dybere betydning.

Vi ved jo at ”livet er ikke en dans på roser” og den romerske kejser og filosof Markus Aurelius siger:

”Livskunsten har mere lighed med fægtekunsten end med dansekunsten, for så vidt at man altid må være beredt på uventede stød og stå urokkeligt fast.”

Hvad er det for en verden I skal fægte i? Det forventes at den Internationale Stratigrafiske Kommission (ICS) senere på året vedtager at jorden er gået ind i en ny geologisk tidsalder: Anthropocæn – menneskets tidsalder. Den forrige epoke hed Holocæn og strakte sig fra sidste istids afslutning for knap 12.000 år siden.

Planeten, har ændret sig så meget, siden industrialiseringen tog fart, at man nu kan sige, at det moderne menneske er blevet den planetbestemmende faktor. For første gang i 4,6 mia. år er der én art på Jorden, som er den dominerende kraft bag ændringerne på Jorden og samtidig har bevidsthed om det.

Forandringer er et vilkår – både for jeres liv og for planeten. Det er ikke nødvendigvis et problem – både I og planeten kan tilpasse jer til forandringer. Men for store forandringer i et for højt tempo giver problemer. I forhold til naturgrundlaget, fx klimaforandringer og deraf følgende ændringer. Og i forhold til jeres liv, fx i form af ureflekteret vækst og udviklingstvang, og deraf følgende risiko for stress og for at miste sig selv.

Så hvis I vil gøre noget godt for jer selv – og for planeten – skal I anerkende forandringer og udvikling som et vilkår men lade være med at lade jer rive med af tempoet. Træk tempoet ud af udviklingen og reflekter over, om den forestående forandring eller udvikling vil gøre noget godt for jer – eller planeten. I er i stand til at gennemskue det. Det er noget af det I her med her fra Bornholm og Campus Bornholm. Held og lykke derude.

Med disse ord dimitterer jeg jer, studenter fra Campus Bornholm 2016!

28. Juni 2016