Livet efter gymnasiet

Nyhed

Af Martin Brandt - student fra HHX 2014

Man gør sig utrolig mange tanker om, hvor fedt det bliver at komme over og læse videre, men nyd det imens du går i gymnasiet, for lige om lidt venter det hårde og virkelige liv. Også når man er kommet i gang med det, er det egentlig ikke så slemt.

Studenteruge/søge studie

Efter den lange og hårde periode med læseferie kommer huen endelig på, og derfra kan man ikke rigtig tænke på andet end, at det er fedt at være færdig med eksaminerne. Men, men, men... allerede der begynder man at tænke over, om man har fået de karakterer, der skal til for at komme ind på den uddannelse, man kunne tænke sig. Selvfølgelig har man gjort, hvad man kunne, men det er eksamener, og alt kan ske. Man tænker mest negativt, men faktisk kan man opleve at få en god karakter i et fag som man bestemt ikke havde regnet med.

Man skal selvfølgelig ud og fejre det samme dag som man har fået huen på, men selvfølgelig først efter man har været ude og spise med den nærmeste familie. Dernæst venter der er utrolig, sjov, glad, dyr, og ikke mindst hård uge. Selvfølgelig er det en helt speciel oplevelse at køre i hestevogn/bus for at komme hjem til klassekammeraternes familie.

Samtidig med at studenterugen er i fuld gang, skal man huske at søge ind på den uddannelse, man ønsker. På mange af uddannelserne er der faktisk deadline om søndagen, hvor man har været på busturen dagen før. Så for mit vedkommende søgte jeg ind på CBS med en gevaldig hovedpine… For mange af uddannelsernes vedkommende skal man selvfølgelig søge ind med sit eksamensbevis, så det skal man lige huske og have scannet ind, sådan at det lige er til at sende, når man vågner med tømmermænd.

Den lange sommerferie

Jaahh, den første uge bruger man lige på at komme sig oven på studenterugen, og dernæst er det for de flestes vedkommende bare at arbejde og tjene penge i sommerferien. Men det er også med god grund, for lige om lidt skal alle pengene bruges på et indskud til lejlighed, møbler, rejse osv.

Ud over arbejde skal der også oplevelser til, som f.eks. besøge festival/ler, rejse, nyde ferien og ellers bare sove længe og komme til de studenterfester, der også følger med. For efter hånden tænker man lidt over, hvor dejlig trygt der egentlig var på skolen, og at livet egentlig starter lige nu. Tilmed kommer man måske aldrig tilbage til dejlige Bornholm for at bo fast - en ting er sikkert; man skal i hvert fald ud og have nogle menneskelige erfaringer fra nu og resten af livet.
Inden man ser sig om, er de laaange to måneders sommerferie gået, og man begynder at gå og spekulere lidt på, hvordan det er, det der nye man skal til at lave.

Er man kommet ind?!

Hmm, tja, hvad mon jeg skal lave, hvis det utænkelige sker, at jeg ikke kommer ind på min uddannelse?! De fleste uddannelse sender brev ud, om man er kommet ind på den uddannelse, som man ønsker, og tænk, rigtig mange kommer ind på den ønskede uddannelse. Men skulle det utænkelige ske, at man ikke kommer ind, så er det rigtig godt at have en plan b i ærmet, eller i det mindste have gjort sig nogle tanker om, hvad man så vil.
Det er som bekendt allerede offentliggjort, at der var 16 ansøger til pædagogseminariet, der ikke er kommet ind. Meget kedeligt for ansøgerne, men endnu mere kedeligt for Bornholm, der ikke har plads til de unge mennesker, der gerne vil studere og dermed blive herovre.
Når man så er kommet ind på sin uddannelse, skal man have købt bøger. Og bøger er dyre nu om dage, så alle de hårdt tjente penge i sommerferien får også hurtigt ben at gå på.

For mit vedkommende var jeg så heldig at have en elevplads der betaler, men starter man på KU  (Københavns Universitet) eller en af de andre videregående uddannelser, skal man selv betale for bøger, kompendier, officepakke (til computeren) osv. Det er altid meget spændende, om man er kommet ind eller ej og om ens kammerater er kommet ind for på den måde at have nogle, man kender, at starte sammen med på det nye studiested. Når man søger ind et sted, er der næsten altid én man kender, som også skal ind samme sted. Måske en man har gået i folkeskole med, én man har gået i gymnasiet med, eller én man bare ved hvem er.

Studiestart

Mit studiested begyndte at sende materiale ud allerede 14 dage før jeg skulle starte, så jeg nåede ikke at have den normale nervøsitet, inden jeg skulle starte, fordi jeg blev godt forberedt af CBS på, hvad der skulle ske. Alle de videregående uddannelser har en eller flere intro dag(e), som er en rigtig god idé og møde op til. Her får man rigtig mange oplysninger om, hvordan det er at gå på denne uddannelse, men også en masse praktiske oplysninger om hver enkelt fag.

Hvis man ikke allerede kender busserne og cykelstierne, er det en god ide at tage over nogle dagr før og få styr på, hvordan man nemmest kommer hen til sit studiested. Det er jo som bekendt billigst på cykel, men det er også mange gange lige så hurtigt at cykle, som det er at køre med det offentlige. Da jeg skulle starte på HD 1, var jeg ovre og møde min studiegruppe, som jeg skal skrive mange kommende opgaver med.

Det var rigtig godt at komme over og få hilst ordentlig på sin studiegruppe og få set de mennesker, man skal arbejde sammen med de næste lange stykke tid. Og SÅ, lige pludselig er det vildt hårdt om man tænker, hva faen det egentlig er, man har meldt sig til. Når man starter, skal man ikke tænke så meget over det, men bare fortsætte på det, man har valgt, og tænke tilbage på, hvor hårdt det var at starte på gymnasiet. Efter kort tid bliver man hurtigt vant til livet i gymnasiet, med aflevering, fester osv.

Bolig i KBH

Boligsituationen for studerende er som den plejer at være, nemlig meget kaotisk, og man kan stort set ikke gøre andet end at skrive sig op på de kollegier, man syntes om. Og selvom man ikke får nogen kollegiebolig, så finder de fleste en lejlighed, eller starter med at bo hos familie eller venner.

At starte med at bo hos en ven/veninde er heller ikke så dumt. Når man bor midlertidigt et sted, finder man hurtigt ud af, hvor man vil bo henne i forhold til sit studie. Studiet er selvfølgeligt det vigtigste at bo tæt på fordi, det trods alt er der, man bruger det meste af sin tid og ikke mindst torsdagscafeerne, som man selvfølgelig også skal besøge. Samtidig opdager man hurtigt nogle forskellige ting, som man gerne vil bo tæt på, som Fitness World, City, kammerater/veninder osv. Men man skal bare huske på, at man kommer hurtigt omkring på en cykel i København, også selvom man syntes at cyklerne i København cykler meget hurtigt, så er det bare og springe ud i det.

 

 

 

23. Juni 2015