Mere matematikvejledning tak!

For at imødekomme behovet for matematiklærere med matematikdidaktiske færdigheder har Campus Bornholm valgt at uddanne de to matematiklærer, Christian Christiansen fra HF og John Sorth-Olsen fra STX til matematikvejledere.

Formålet matematikvejlederuddannelsen
Formålet er at uddanne personer, hvis rolle bliver at hjælpe den slags elever som til trods for ihærdige og gentagne forsøg på at lære sig matematik bliver ved med at snuble og som derfor oplever problemer ikke kun i matematikfaget men også i de matematikafhængige fag som fysik, kemi og i nogen grad biologi, naturgeografi og samfundsfag.

Perspektiver for Campus Bornholm
”Mange unge er talforskrækkede. De har svært ved de mest almindelige ting i matematikken. Her kan matematikvejlederen diagnosticere, hvilken slags talforskrækkelse, de har, og hjælpe dem”, fortæller uddannelseschef Klaus Kristiansen. Han mener, at det er en god fremtidssikring med matematikvejledere på Campus Bornholm. Dels fordi matematikvejlederuddannelsen er en meget bredt dækkende uddannelse, der kan håndtere elever med matematikvanskeligheder lige fra folkeskolen til gymnasie- og universitetsniveau, og dels fordi det giver mulighed for at bruge matematikvejlederne på tværs af uddannelserne på Campus Bornholm, specielt når alle uddannelserne samles i et bygningsfællesskab.

Besøg fra Universitetet
Matematikvejlederuddannelsen udbydes af Roskilde Universitet. Uddannelsen består af teori og empiri, og i den forbindelse kom 2 forskere fra Roskilde Universitet, Uffe Thomas Jankvist, lektor i matematikkens didaktik og Sif Ingibjörg Magnúsdóttir Skjoldager ph.d.-studerende i matematikkens didaktik, til Campus Bornholm for at overvære en diagnosetest af en elev samt et op følgende elevinterview, som Christian og John gennemførte.

Matematikvejledningens tre faser
En matematikvejleders rolle er at sætte ind overfor matematikvanskeligheder. Processen har tre faser:
1. Detektion og identifikation: Første fase består i at identificere elever med læringsvanskeligheder i matematik, og altså især den slags elever som kæmper med matematikken, men som ikke for alvor kommer nogen vegne til trods for stor indsats og gentagne forsøg. Det kan eksempelvis være problemer med brøker.
2. Diagnosticering: Anden fase består i at diagnosticere hvori de identificerede elevers læringsvanskeligheder består – fx hvilke problemer eleven har med brøkregning. Ofte vil en vanskelighed som kommer til udtryk i én sammenhæng bunde i en læringsvanskelighed på et langt lavere og mere basalt niveau, og det er en del af denne fase, at man skal forsøge at stille en diagnose.
3. Intervention: Tredje fase består i at designe og implementere handleplaner over for eleven baseret på den stillede diagnose. ”Her finder vi ud af, hvordan vi så at sige kurerer patienten”, forklarer John. Handleplanerne tilrettelægges og implementeres af matematik-vejlederne, der til slut også forsøger at ’måle’ effekten af interventionerne.

Det vil altså sige, at en matematikvejleder i første omgang skal blive i stand til på et forskningsmæssigt grundlag at detektere og diagnosticere konkrete problemer hos den enkelte elev, og siden hen at intervenere i forhold til disse. Selve interventionen består i at afhjælpe de identificerede vanskeligheder i samarbejde med både elev og elevens lærere i matematik og de matematikrelaterede fag.

Eleverne testes
Et af elementerne i uddannelsen er brugen af detektionstests, specielt designede tests hvis formål er at finde elever med læringsvanskeligheder i matematik, hvorefter den enkelte elevs vanskeligheder identificeres, inklusive elevens grad matematiske kompetencer. Detektionstestene spiller altså en central rolle i identifikations-fasen, men kan også indgå i fundamentet for diagnosticering i den anden fase. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om flere sådanne tests, som sammen med evt. interview af eleven skal hjælpe matematikvejlederen i at stille en diagnose af elevens læringsvanskeligheder, som igen skal danne udgangspunkt for den følgende intervention.

Eksamen
John og Christian skal udarbejde tre miniprojekter; et om begreber og begrebsdannelse i matematik, et om ræsonnementer, beviser og bevisførelse i matematik og et om modeller og modellering i matematik, som tilslut samles til en hovedprojektrapport. Hovedrapporten er så grundlaget for den endelige matematikvejledereksamination med ekstern censor, som finder sted i januar 2015.

Fra venstre: Matematiklærer John Sorth-Olsen, forskere Sif Skjoldager og Uffe Jankvist fra Roskilde Universitet, matematiklærer Christian Christiansen, matematiklærer Hans-Henrik Torp fra Odder Gymnasium, uddannelseschef Klaus Kristiansen og uddannelsesleder Torben Rønne.

04. Marts 2014
Klaus Kristiansen
Uddannelsesleder
Afdeling:
STX
Telefon:
60121807