Minister til morgenmad

Europaminister Nicolai Wammen besøger Campus Bornholm
Nyhed

D. 13. november fik vi besøg af europaminister Nicolai Wammen ledsaget af borgmester Winni Grosbøll og folketings-medlem Jeppe Kofod  på Mad Til Mennesker. Følget blev budt på en lækker morgenmadsbuffet med lokale råvarer, og over morgenmaden præsenterede projektleder Bjørn Haslund-Gjerrild fra projekt ’Uddannelse til Alle’ de gode erfaringer med at få unge bornholmere i uddannelse.

 

Herefter fik ministeren sig en snak med kokkeeleverne, som fortalte om deres fremtidsplaner og udfordringer i forhold til manglende praktikpladser. Til slut var der trængsel ved rundvisningen i køkkenet, som blev fyldt af politikere og embedsmænd. De travle kokkeelever tog det dog i stiv arm og gav sig tid til at fortælle ministeren, hvad de var i gang med at tilberede.

 

21. November 2012