Noter til "kronik"

Kronikken er en af de faste opgavetyper til den skriftlige eksamen i dansk på de gymnasielle uddannelser, og jeg har i dette indlæg forsøgt at samle mine mange noter om denne type opgave, så du kan skrive den bedst mulige opgavebesvarelse.

En kronik består altid af en redegørelse, karakteristik af argumentationsformen og diskussion af tekstens eller teksternes synspunkter.

Kronikken er derfor bygget op om følgende:

1. Indledning, hvor man præsenterer problemstillingerne for læseren fx definition, påstand eller hovedspørgsmål.

2. Redegørelse

3. Karakteristik af argumentationsformen

4. Diskussion

5. Konklusion: afslut med en klar pointe, der viser tilbage til indledningen.

Redegørelse

I redegørelsen formidler man den læste tekst på en koncentreret og klar måde. Man skal være bevidst om, at den tiltænkte læser ikke selv har læst teksten og tage hensyn til dette. Redegørelsen skiller sig ud fra referatet eller resumeet ved, at man kun vælger det centrale i teksten og redegør for det. Den gode redegørelse følger altså ikke tekstens kronologi, idet den starter med at slå ned på de mest centrale pointer først fx”Teksten fokusere først og fremmest på…” og ”Det primære synspunkt er…”.

Redegørelsen vurderes ud fra disse punkter:

  • At man citerer centrale passager

  • Er objektiv

  • Undgår at referere teksten kronologisk

  • Undgår at overtage tekstens sprogtone

  • Løbende henviser til teksten/forfatteren

Karakteristik af argumentationsformen

Her slår man ned på tekstens specielle træk. Man skal altså prøve at formidle teksten/teksternes særlige sproglige, stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn.

Vær opmærksom på/fokuser på:

  • Appelformer: patos, etos, logos

  • Argumentation: påstand, belæg, hjemmel

  • Argumentationstyper fx mængdeargument, ekspertargument, deskriptionsargument, erfaringsargument, skræmmeargument

  • Brug af eksempler

  • Ironi

  • Sarkasme

  • Humor

  • Ordspil

  • Brug af farvede, forstærkende eller indikerende adjektiver

  • Retoriske spørgsmål

  • Intertekstualitet

  • Iøjnefaldende brug af tegn fx ”!”, ”?”

  • Høj stil

  • Lav stil

  • Brug af troper og figurer

NB: det er tilladt at kombinere en redegørelse for tekstens synspunkter og karakteristik af tekstens argumentation.

Diskussion

Diskussionen bør komme som en naturlig forlængelse af redegørelsen og karakteristikken, men der skal være en klar overgang mellem de to dele. Diskussionen skal anskue problemstillingen, som man meget gerne skulle have præsenteret i redegørelsen, fra flere sider i en faglig tone. Man må gerne komme med sine egne tanker, meninger og overvejelser, og her er det også vigtigt at inddrage læseren vha. ”vi” og ”man”.

Generelle noter:

  • Kommenter titlen! – det er et vigtig virkemiddel og en central del af argumentationen i teksten

  • Præsenter tekstmaterialet præcist med forfatter, titel, årstal og evt. dato og medie – gerne som det første i din redegørelse.

  • Redegørelsen skal være kortest og diskussion længst (ideelt set, da det er her du virkelig kan løfte dig op over den konkrete tekst)

  • Husk at indledningen og afslutningen også er enormt vigtige i kronikken, fordi det er her den røde tråd præsenteres og samles op i teksten.

 

For at kunne skrive denne lille hjælper til ”kronikken”, har jeg udover mine egne noter også benyttet mig af Undervisningsministeriets vejledning for lærere og censorer i skriftlig dansk på STX, som kan læses her:

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Information-til-censorer-paa-de-gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/Proever%20og%20eksamen/Censorvejledninger_dansk_maj%202011/110504_3.ashx

05. Februar 2013