Nye optagelsesregler til HF: Standardiseret vurdering

Hvis du ønsker at starte på den 2-årige HF-eksamen, men ikke søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, kan du blive optaget efter en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger. Det er rektor på den ønskede skole, der foretager vurderingen.

Du skal ansøge via optagelse.dk senest 1. marts.

På Campus Bornholm foregår den standardiserede vurdering i flere skridt. Vi undersøger først din ansøgning for følgende:

1. Ville du opfylde kravene for at have retskrav på uddannelsen, hvis du havde søgt ind lige efter grundskolen?  Læs mere på Uddannelsesguiden.dk

2. Har du efter folkeskolen deltaget i uddannelsesaktiviteter eller opnået erhvervserfaring, der kan have udviklet dine forudsætninger for optagelse? (Dokumentation er påkrævet).

3. Har du været optaget på en anden gymnasial uddannelse med rimelige resultater? (Fravær og karakterer).

Derefter modtager du besked om, hvorvidt:

1. Du optages uden samtale og prøve, idet kriterierne 1-3 betragtes som tilfredsstillende opfyldt.

2. Du har ikke er fremsendt tilfredsstillende dokumentation og bliver derfor indkaldt til en opklarende samtale eller bliver bedt om at aflevere dokumentation.

3. Du kan ikke kan optages direkte på baggrund af vores vurdering af kriterierne 1-3, men skal i stedet vurderes efter en optagelsesprøve i skriftlig dansk, matematik og engelsk og en samtale med en leder og en studievejleder.

For spørgsmål til standardiseret vurdering, kontakt uddannelsesleder Pia Nielsen tlf. 3065 0288.

03. Juli 2019
Pia Koefoed Nielsen
Uddannelsesleder
Afdeling:
HF
Telefon:
30650288