Rengøringstekniker/serviceassistent

Er du over 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring, tilbyder Campus Bornholm dig mulighed for at blive rengøringstekniker på ét år (trin 1). Derefter kan du på et halvt år blive serviceassistent inden for specialerne hospitalsservice eller virksomhedsservice (trin 2).

Rengøringstekniker (trin 1)

Uddannelsen på ét år består af praktik i en virksomhed og et skoleophold på 11 uger.

Som rengøringstekniker bliver du kvalificeret til at løse alle opgaver inden for professionel rengøring. Det er både en selvstændig kompetenceprofil og selve kernen i serviceassistentuddannelsen. Du kan stå af efter trin 1 med en superkort uddannelse, som du kan få job på. Og du har mulighed for at vende tilbage senere og tage hele erhvervsuddannelsen til faglært serviceassistent.

Serviceassistent med speciale i virksomheds- eller hospitalsservice (trin 2)

Efter trin 1 kan du på seks måneder tage serviceassistentuddannelsen med speciale i virksomheds- eller hospitalsservice. Forløbet består af praktik i en virksomhed og et skoleophold på 11 uger.

Serviceassistenter varetager en bred vifte af arbejdsopgaver. Inden for specialet virksomhedsservice (fx på et kontor, i en mindre produktionsvirksomhed, i en kommune eller på en skole) kan det typisk være:
•    Rengøring
•    Tilberedning af lettere anretninger i køkken
•    Indkøb
•    Omdeling af post og forsendelse
•    Mødeforberedelse
•    Blomsterpasning
•    Afløsning ved telefon/reception
•    Kopieringsopgaver


Inden for specialet hospitalsservice på et hospital vil opgaverne typisk være:
•    Rengøring
•    Transport af patienter
•    Transport af apparatur og prøver
•    Piccolinearbejde
•    Anretning og uddeling af mad
•    Lettere pedelopgaver

Vil du vide mere

Kontakt uddannelsesvejlederen, hvis du vil vide mere om uddannelsen på Campus Bornholm.

Du kan også få yderligere information i folderen 'Bliv faglært serviceassistent eller rengøringstekniker'.

11. April 2019
Ole B. Larsen
Uddannelsesleder
Afdeling:
MAD
Telefon:
60121804