
Årets første studenter fra alle 4 gymnasieuddannelser på Campus Bornholm - HF, HHX, HTX og STX - har nu fået deres respektive huer på.
Allerede 1. juni blev Steen Sander Rybak fra HF-enkeltfag sommerens allerførste bornholmske gymnasieelev, der kunne glæde sig over sin studentereksamen (... der i øvrigt var en temmelig flot en af slagsen).
Mandag 12. juni fulgte den første student fra STX, Mia Munch-Jensen. Og i dag er de første studenter fra HHX og HTX blevet hyldet af venner og familie.
Huepåsætnings-kadancen ryger for alvor i vejret i næste uge, hvor rigtig mange elever mandag og tirsdag går op til deres sidste eksamen.