Onsdag den 17. august var 105 elever fra erhvervsuddannelserne på campus og SoSu-uddannelsen på Bornholms Social- og Sundhedsplejeskole samlet til en social dag i Ringbakkebruddet ved Vang.
Der var lagt op til dyst og leg i diverse discipliner med alt fra rappelling og tømmerflådebyg til bueskydning og beachvolley.
De unge dystede holdvis, hvor det bl.a. gjaldt om at holde optjente hønseæg intakte under dysteriet.
Humøret var højt og det var temperaturerne også, men heldigvis var der både frugt og vand i rigelige mængder samt gode muligheder for at tage en dukkert i stenbrudssøen.
Se flere billeder fra Anderledes Dag på vores Facebookside her