Elever sælger sandwich til fordel for Kræftens Bekæmpelse

Virksomheder i Rønne kan torsdag 18. november og fredag 19. november kl. 11.30 - 13.30 få leveret noget godt at spise og samtidig støtte et godt formål.

Elever på EUD Business og MAD-uddannelserne på Campus Bornholm gentager i år det såkaldte LunchBox-projekt, der går ud på at tilberede, sælge og levere sandwich til lokale virksomheder. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse Bornholm. 

Projektet er blevet afviklet flere gange tidligere, men har holdt et par års pause. Nu har campus-eleverne forbedret og udviklet konceptet, så de i år kan tilbyde, at virksomhederne bestiller, booker leveringstid samt betaler via projektets hjemmeside og webshop på lunchbox.cabh.dk.

Ordre skal være afgivet senest fredag 12. november. Gå til lunchbox.cabh.dk

Eleverne har desuden fået kulinarisk inspiration på en studietur til København. Det har resulteret i en ny veggie-sandwichvariant.

Der bliver i år solgt 4 varianter til en pris af 59,- inkl. levering. Det er også muligt at købe udvalgt drikkelse til:

  • Parmaskine m/mozzarella
  • Pulled svampe m/BBQ
  • Kylling m/Bacon
  • Falafel m/hummus

Alle sandwich bliver lavet på det lækre surdejsbrød fra Bager Dam i Åkirkeby, og eleverne lover på forhånd, at de vil kunne mætte de fleste maver.

Eleverne har været rundt i Rønne og afleveret løbesedler til virksomheder. Hvis man som virksomhed eller medarbejder ikke har fået en, er man meget velkommen til at skrive til eleverne via lunchbox.cabh.dk.

Private kan desværre ikke købe og få leveret via hjemmesiden, men er til gengæld meget velkomne på Campus Bornholm 18. og 19. november i tidsrummet kl. 11.30 - 13.30. Der må dog forventes kø.

 

Logo med Lundh-box' navnetræk