Første dag på campus for 356 unge

I dag mandag 9. august 2021 har i alt 265 elever første skoledag i 1.g på en af vores gymnasiale uddannelser. I morgen tirsdag 10. august siger ledere og undervisere på erhvervsuddannelserne velkommen til i alt nye 91 elever.

Dermed er det samlede antal nye elever på Campus Bornholms ungdomsuddannelserne i år 356 (tallene gælder tilmeldte).

Fordeling af elever

De nye elever fordeler sig således:

ERHVERVSUDDANNELSER

  • Grundforløb 1 Teknologi, Byggeri og Transport: 58 
  • Grundforløb 1 Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser: 12
  • Grundforløb 1 Kontor, Handel og Forretningsservice: 9
  • Grundforløb 2 Smed: 7
  • Grundforløb 2 Tømrer: 5

GYMNASIALE UDDANNELSER

  • STX: 116
  • HF 2-årig: 60
  • HHX: 58
  • HTX: 31

Fald på 52 elever

I forhold til sidste skolestart, hvor vi fik 324 nye GYM-elever og 84 EUD-elever, er der tale om et fald på 52 tilmeldte elever. Faldet var delvis forudsagt i vores fremskrivninger, idet antallet af bornholmske elever i 9. og 10. klasse i skoleåret 2020/21 var næsten 10 procent lavere end året forinden.

Forventningen til de kommende år er, at elevtallet i grundskolen de næste 3 år holder sig nogenlunde stabilt – hvorefter der komme nogen år med nye fald… medmindre tilflytning til øen ændrer ved det nuværende billede.