Så er slutspurten for alvor gået i gang

Om aftenen den 21. maj afholdt gymnasiet eksamensbingo for afgangseleverne, i festlige rammer og med en masse livemusik fra scenen på Store Torv.

Et gennemført vellykket arrangement for både elever og undervisere, som nød det uformelle samvær, med mulighed for at ønske eleverne alt held og lykke med de forestående eksaminer frem mod huepåsætningerne i uge 26. 

”Det er en særlig tid for vores afgangselever, hvor de går fra at være almindelige elever til nu at tage ansvar for deres eksaminer i slutspurten af deres gymnasietid. Jeg er rigtig godt filfreds med arrangementet,som både var hyggelig, sjov og en smule dramatisk – ganske som det skulle være.”

Gymnasierektor Maya Müller om arrangementet.


En helt igennem formidabel facilitering af Store Torv, hvor både musiklærere og elever leverede musikalske indslag på stribe, alt imens publikum hyggede sig med bekendtgørelsen af elevernes eksamensplaner på en sjov og nærværende måde.