Vi søger eksamensvagter

Forårs- og sommereksamenerne står for døren. Derfor søger vi eksamensvagter til Campus Bornholms gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx og stx) til eksamener i uge 6 og 7 og medio maj til slutningen af juni 2026.


Vi forestiller os, at du: Studerer på en videregående uddannelse, har sabbatår efter endt ungdomsuddannelse, og/eller har kendskab til de forskellige eksamensformer.


Jobbet

I al sin enkelthed går opgaven ud på at sidde vagt til skolernes skriftlige eksaminer. Som eksamensvagt er det din fornemmeste opgave at observere og sørge for ro og orden, samt at eksaminerne forløber problemfrit efter skolens gældende regler og betingelser.

Du bliver ansvarlig for, at:

  • Registrere antallet af fremmødte elever
  • Udlevere eksamensopgaven + uddele papir under prøven
  • Eskortere elever til/fra toilettet
  • Sikre, at eleverne overholder reglerne for brug af hjælpemidler
  • Tage imod eksamensbesvarelserne

Vi kan ikke tilbyde et fast antal vagter i perioden, da det afhænger af dine ønsker samt skolernes konkrete behov.


Dine kompetencer

Som eksamensvagt er du:

  • Mødestabil og ansvarsfuld
  • Fokuseret
  • Detaljeorienteret
  • Serviceminded

Din primære opgave er, at hjælpe eleverne under deres eksamen. Du har flair for it, så du også kan assistere eleverne i situationer, hvor teknikken driller. Ydermere er det vigtigt, at du forstår at skabe et trygt og behageligt eksamensmiljø for eleverne, da mange er pressede og nervøse denne dag. Du er måske selv studerende på en videregående uddannelse, og kender således procedurerne for afvikling af skriftlige eksaminer fra egne skoleforløb.


Vi kører med en rullende ansøgningsfrist.

For interesse og ansøgning kontakt venligst:

Uddannelsesleder Klaus Kristiansen

Tlf. 60 12 18 07

kk@cabh.dk