• Nærbillede af værktøj. I baggrunden arbejder elev.

    Skoleoplæringscenter

Vores Skoleoplæringscenter (tidligere kaldet praktikcenter) hjælper både elever og oplæringsvirksomheder i forbindelse med oplæringsopholdet.

I korte træk er reglerne i således:

1. Før en elev kan starte i lære, skal der oprettes en skriftlig uddannelsesaftale, som begge parter skal underskrive. En uddannelsesaftale er en kontrakt mellem virksomheden og eleven. 

2. Uddannelsesaftalen omfatter alle følgende oplæringsophold- og skoleperioder såvel som svendeprøven. De første tre måneder er prøvetid, hvor aftalen kan ophæves af eleven eller virksomheden. Herefter er aftalen uopsigelig, og kan kun ændres, hvis begge parter er enige – eller ophæves, hvis en af parterne ikke overholder aftalens forpligtelser.

3. Den udfyldte uddannelsesaftale sendes til skolen, som registrerer den og sender en kopi til eleven, virksomheden og det faglige udvalg. Herefter indkalder vi eleven til skoleophold.

Hent blanketter til uddannelsesaftaler her.

4. Ved slutningen af uddannelsen udsteder skolen et skolebevis, og virksomheden udfylder en oplæringserklæring. Skolebeviset og praktikerklæringen er, sammen med den afsluttende svendeprøve, grundlaget for udstedelsen af svendebrevet.

Har du brug for hjælp til at udfylde blanketterne, kan du kontakte os for vejledning - se kontaktoplysninger til højre / nedenfor.

Kontakt

  • Jeanet Hansen

    Studievejleder og oplæringskoordinator
    3065 0249

Vælg den rette uddannelsesaftale

Der er flere former for uddannelsesaftaler. Find frem til den form, som passer til netop din virksomhed.

Den almindelige uddannelsesaftale: For virksomheder, der er godkendt som oplæringsvirksomhed, og som kan påtage sig at uddanne en elev/læring i et helt uddannelsesforløb.

Ny mesterlære: Som den almindelige uddannelsesaftale, men passer godt til virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med et større oplæringsansvar i elevens første uddannelsesår.

Kombinationsaftale: For to eller flere virksomheder, der er helt eller delvist godkendt som oplæringsvirksomhed, og som tilsammen varetager et helt uddannelsesforløb.

Kort uddannelsesaftale: For virksomheder, der er fuldt ud godkendt som oplæringsvirksomhed, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb.

> Læs mere om uddannelsesaftaler på undervisningsministeriets hjemmeside, hvor du også finder blanketter og vejledninger.

Model.Content.AltText