HF tager 2 år og dermed den korteste vej til en studentereksamen. HF er målrettet dig, der vil tage professionsuddannelse som fx lærer, sygeplejerske og pædagog eller andre korte eller mellemlange uddannelser inden for fx IT, administration eller bank- og finanssektoren. Du får direkte adgang til over 100 uddannelser på dette niveau.
Hvis du vil på universitetet, kan du efter HF tage en udvidet fagpakke på få skoler uden for øen.
HF på Campus Bornholm er et rummeligt og trygt miljø. Vi tager højde for, at vores elever har vidt forskellige faglige og personlige profiler.
HF kan også tages som enkeltfag, hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et år siden.
> Læs specifik information om HF-enkeltfag
OPBYGNINGEN AF HF
HF varer 2 år og er sammensat af obligatoriske fag, herunder to obligatoriske faggrupper, en fagpakke og mindst et valgfag.
Det første år har du primært obligatoriske fag. I slutningen af 2. semester skal du vælge din fagpakke.
En fagpakke er målrettet et særligt område inden for erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne. Det kan fx være inden for det naturvidenskabelige eller pædagogiske område.
Du kommer på en studietur til København og muligvis også en studierejse til udlandet i løbet af din uddannelse. Vi har afsat tid til fordybelse i enkelte fag og aktiviteter uden for skolen som virksomhedsbesøg, mini-praktikker og feltundersøgelser mm.
3-ÅRIG HF
OBLIGATORISKE FAG
A-fag
- Dansk
B-fag
- Engelsk, historie
C-fag
- Matematik, biologi, geografi, kemi, samfundsfag, religion.
Desuden skal du vælge en fagpakke. Se beskrivelse af disse nedenfor.
FAGPAKKER
Indholdet i vores tre pakker er målrettet hver deres udvalg af videregående uddannelser – fagene peger med andre ord ind i dit fremtidige uddannelsesforløb.
- SAMFUND OG LOGIK
Matematik B og samfundsfag B
Du har planer om at arbejde med fx undervisning, administration eller IT. Pakken retter sig også mod uddannelser som fx lærer eller socialrådgiver, men vil også være den rigtige for dig, hvis du vil læse til fx finans- eller serviceøkonom eller datamatiker.
- MENNESKET I SAMFUNDET
Samfundsfag B og psykologi C
Du vil arbejde med fx pædagogik, formidling eller undervisning. Dine fremtidsplaner går i retning af uddannelser som pædagog, politibetjent og lærer, men pakken er også relevant, hvis du vil uddanne dig inden for fx natur- og kulturformidling eller design.
- KROP OG MENNESKE
Biologi B og psykologi C
Du ser dig selv i et job, hvor du i høj grad beskæftiger dig med sundhed, ernæring og krop eller med naturvidenskab. Dine uddannelsesplaner efter HF går i retning af fx sygeplejerske, fysioterapeut, fitnessinstruktør eller radiograf.
VALGFAG
Valgfag ved start
Allerede tilmeldingen til HF, skal du vælge hvilket et af følgende valgfag, du ønsker på 1. semester:
C-valgfag:
- Idræt
- Musik
- Mediefag
- Billedkunst
- Tysk/fransk (fortsætter) - OBS: ved tilmeldingen på optagelse.dk bliver du bedt om at angive, om du ønsker tysk eller fransk som fortsætter-sprog. Det er dog ikke et krav, at du vælger et fortsættersprog - derfor kan du godt lade rubrikken være ubesvaret.
Valgfag på 2. år
Mod slutningen af 2. semester kan du vælge mellem følgende valgfag:
Valgfag-B:
(At tage et fag på B-niveau kræver, at man først eller samtidig tager faget på C).
- Mediefag
- Idræt
- Biologi
- Naturgeografi
- Matematik
- Psykologi
- Samfundsfag
- Religion
Valgfag-C:
- Billedkunst
- Erhvervsøkonomi
- Idræt
- Innovation
- Latin
- Mediefag
- Musik
- Psykologi
- Retorik
- Tysk
Udbuddet af valgfag kan variere lidt fra år til år - dermed kan der være visse af ovenstående fag, der ikke udbydes hvert år.
EKSAMEN PÅ HF
Du afslutter alle fag på HF med eksamen. Det vil sige, at der i hvert skoleår er både mundtlige og skriftlige eksamener. Der er både vinter- og sommereksamener.
Når du har bestået HF-eksamen, får du et samlet eksamensbevis med dit gennemsnit. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.
HF adskiller sig fra de 3-årige gymnasiale uddannelser ved, at der ikke gives standpunktskarakterer.
HF-EKSAMEN GIVER ADGANG TIL
ADGANGSKRAV OG OPTAGELSE
Læs mere om kravene for at blive optaget på HF (åbner i nyt vindue).
Søg om optagelse på HF (åbner i nyt vindue).
Kontakt studievejledningen eller uddannelsesadministration for de gymnasiale uddannelser, hvis du har brug for assistance i forbindelse med ansøgning om optagelse.
STANDARDISERET VURDERING
Hvis du ønsker at starte på den 2-årige HF-eksamen, men ikke søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, kan du blive optaget efter en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger. Det er rektor på den ønskede skole, der foretager vurderingen.
VIL DU VIDE MERE OM HF
I bekendtgørelsen til HF kan du læse om uddannelsens formål.
De faglige mål for fagene på HF og fagenes indhold er beskrevet i såkaldte læreplaner.
Du er altid velkommen til at kontakte studievejledningen eller administrationen, hvis du har spørgsmål om HF.
STUDIEVEJLEDNING
Du kan tale med os om alt. Se træffetider og kontaktoplysninger her.
MULIGHEDER FOR SÆRLIG STØTTE
Har du læseproblemer, et fysisk handicap, et psykisk handicap, eller en kronisk sygdom, kan du få særlig vejledning og støtte, så du kan gennemføre en uddannelse. Kontakt studievejleder Jane Marie Keil Strandmark 30650295, post@cabh.dk, for yderligere info og evt. ansøgning.
Hvis du har brug for særlig støtte, opfordrer vi kraftigt til, at du eller dine forældre kontakter os i god tid inden uddannelsesstart. Det er i alles interesse - ikke mindst din - at forberedelserne er i orden. Vi ved af bitter erfaring, at det kan have alvorlige konsekvenser at 'tage chancen og håbe på, at det går'.
NYT: Fra august 2022 tilbyder vi HF3 - en 3-årig HF for elever med behov for ro, tid og struktur.
-
> Din henvendelse er altid velkommen
Du er altid velkommen til at kontakte os og vi bestræber os på at svare dig hurtigt. Her finder du kontaktoplysninger på ledelsen for gymnasieuddannelserne, vejledere og uddannelsesadministrationen.
-
> HF-enkeltfag: Studentereksamen i dit eget tempo
HF-enkeltfag er fleksibelt tilrettelagt efter dine behov, og du kan i nogle tilfælde blive klar til din videregående uddannelse på blot et enkelt år.
-
Til elever på gymnasiet
I vores elektroniske elevhåndbog for gymnasiet finder du både eksamensregler, info om cykelparkering, ringetider, vores rusmiddelpolitik og meget mere.
> Gå til elevhåndbogen
-
Til (måske) kommende gymnasieelever
Hjælp og vejledning til at vælge den rigtige uddannelse, adgangskrav, kontaktoplysninger mm.
> Find info
-
Til forældre
Sådan kan du støtte i forbindelse med uddannelsesvalg, samarbejde med skolen, kontaktinfo.
> Find info