STX varer 3 år og sigter mod at forberede dig til videregående uddannelse og give dig almen dannelse. På STX får du faglig viden og lærer de arbejdsformer, du får brug for på din videre uddannelsesvej. STX giver - afhængigt af studieretning og valgfag - adgang til at søge ind på næsten alle uddannelser.
På STX lærer du at gå i dybden med en bred række af obligatoriske fag inden for de tre videnskabsområder: Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
Dine egne valg af hhv. studieretning og valgfag afgør, om din studentereksamen bliver præget i sproglig, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller musisk retning.
Vi arbejder både i grupper og selvstændigt, teoretisk og eksperimentelt, kropsligt og kreativt – fx har du idræt på skemaet alle tre år. Vi lægger vægt på, at dine tre gymnasieår inspirerer og udvikler dig som person.
Opbygningen af STX
Grundforløb: STX begynder med et grundforløb på tre måneder. Grundforløbet handler i høj grad om dit valg af studieretning og præsenterer dig for studieretningernes fagområder og fag. Grundforløbet afsluttes med to eksamener.
Fag: Dit skema er sat sammen af obligatoriske fag, valgfag og de fag, som din studieretning indeholder. Der undervises i fagene på A-, B- eller C-niveau.
Studieretning: Ved grundforløbets afslutning vælger du studieretning, som består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag og danner grundlag for resten af uddannelsen. Studieretningsprojektet (SRP) skrives som hovedregel i to fag; mindst et fag er på A-niveau og mindst et studieretningsfag.
Eksamen: STX omfatter mindst 10 udtrukne eksamener inklusive en mundtlig prøve i dit studieretningsprojekt.
Studieture:
På STX kommer du på en studierejse i 2.g
Studieretninger
Campus Bornholm udbyder aktuelt 6 studieretninger. Hver studieretning indeholder to-tre studieretningsfag plus de obligatoriske fag. Desuden skal du vælge to-tre valgfag. Antallet af valgfag afhænger af studieretningen
Nedenfor kan du se den overordnede sammensætning af fag på de 6 studieretninger.
Du kan også læse en udvidet beskrivelse af STX-studieretningerne her.
1. Sprog og kultur
Studieretningsfag: Engelsk A, spansk (beg.) A, latin C
Særlige fag: Biologi C og Naturgeografi C
Valgfag: To valgfag på mindst B-niveau, et valgfag på C-niveau
2. Sundhed
Studieretningsfag: Biologi A, kemi B, idræt B
Valgfag: Et valgfag på A-niveau, et valgfag på C-niveau
3. Bioteknologi
Studieretningsfag: Bioteknologi A, matematik A, fysik A
Valgfag: 2 valgfag på mindst C-niveau
4. Matematik og Natur
Studieretningsfag: Matematik A, kemi B, fysik B
Valgfag: Et valgfag på A-niveau og C-niveau
5. Global
Studieretningsfag: Samfundsfag A, engelsk A
Særlige fag: Biologi C og naturgeografi C
Valgfag: To valgfag på mindst C-niveau
6. Musik
Studieretningsfag: Musik A, engelsk A
Særlige fag: Biologi C og naturgeografi C
Valgfag: To valgfag på mindst C-niveau
Obligatoriske fag
A-fag: Dansk, historie, andet fremmedsprog (begynder)(1)
B-fag: Matematik, engelsk, andet fremmedsprog (fortsætter)(1)
C-fag: Oldtidskundskab, fysik, idræt, religion, samfundsfag, kunstnerisk fag (2), biologi (4), kemi (4), naturgeografi (4)
(1) Du vælger mellem: Fransk/spansk (begynder) A eller tysk/fransk (fortsætter) B
(2) Du vælger mellem: Billedkunst, mediefag eller musik
(4) Afhængigt af din studieretning har du har mindst to af fagene: Biologi, kemi og naturgeografi.
Valgfag
På C (vælges i 1.g eller 2.g)
- Billedkunst
- Erhvervsøkonomi
- Filosofi
- Innovation
- Latin
- Mediefag
- Musik
- Psykologi
- Retorik
På B (vælges i 2.g)
- At tage et fag på B-niveau kræver, at du først eller samtidig tager faget på C.
- Mediefag
- Idræt
- Biologi
- Naturgeografi
- Psykologi
- Samfundsfag
- Religion
På A (vælges i 2.g)
- Kræver at du har/har haft faget på B-niveau
- Engelsk
- Fysik
- Kemi
- Matematik
- Tysk
STX giver adgang til
Du får adgang til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionsskoler og universiteter. Vær opmærksom på. at nogle uddannelser forudsætter, at du har haft bestemte fag på bestemte niveauer.
På uddannelsesguiden.dk kan du se en oversigt over, hvilke videregående uddannelser du har adgang til med en STX-eksamen.
Adgangskrav og optagelse
Læs mere om kravene for at blive optaget på uddannelsesguiden.dk.
Du søger om optagelse på via optagelse.dk
Kontakt vores uddannelsesadministration for de gymnasiale uddannelser på 5695 9700, hvis du har brug for assistance i forbindelse med ansøgning om optagelse.
Vil du vide mere
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om STX - du finder vores kontaktoplysninger i spalten til højre.
I STX-bekendtgørelsen kan du læse om uddannelsens formål.
De faglige mål for fagene på STX og fagenes indhold er beskrevet i såkaldte læreplaner. Du finder læreplanerne for STX her: Læreplaner 2017
Studievejledning
Du kan tale med os om alt. Se træffetider og kontaktoplysninger her.
Muligheder for særlig støtte
Har du læseproblemer, et fysisk handicap, et psykisk handicap, eller en kronisk sygdom, kan du få særlig vejledning og støtte, så du kan gennemføre en uddannelse. Kontakt studievejledningen for yderligere information.
Hvis du har brug for særlig støtte, opfordrer vi kraftigt til, at du eller dine forældre kontakter os i god tid inden uddannelsesstart. Det er i alles interesse - ikke mindst din - at forberedelserne er i orden. Vi ved af bitter erfaring, at det kan have alvorlige konsekvenser at 'tage chancen og håbe på, at det går'.
-
Til elever på gymnasiet
I vores elektroniske elevhåndbog for gymnasiet finder du både eksamensregler, info om cykelparkering, ringetider, vores rusmiddelpolitik og meget mere.
> Gå til elevhåndbogen
-
Til (måske) kommende gymnasieelever
Hjælp og vejledning til at vælge den rigtige uddannelse, adgangskrav, kontaktoplysninger mm.
> Find info
-
Til forældre
Sådan kan du støtte i forbindelse med uddannelsesvalg, samarbejde med skolen, kontaktinfo.
> Find info