Campus ABC

Vi har samlet et hurtigt overblik over praktiske informationer til alle ansatte i Campusfællesskabet:

Adgang, åbningstider og lukning

Skolen er åben 7.00 - 17.00 for elever, kursister og studerende.

Bygningen låses af 17.00. Herefter kan medarbejdere og studerende fra de videregående uddannelser få adgang med nøglekort. Øvrige elever kan være i bygningen, men døren låser, når de går ud.

Alle medarbejdere skal bruge en adgangskode for at få adgang til bygningen uden for åbningstid. Nærmere info herom følger under punktet Nøglekort. 

Alle faglokaler skal låses efter brug. 

Når du forlader et lokale, skal du sikre dig, at døre og vinduer er lukkede.


Åbningstider for bemandede funktioner

Funktion

Placering

Åbningstid / bemanding

Kantinen

Stueetage

7.30 – 14.30

Kopicenter

M2 / lokale 0.415

M-O-T-F 8.00 – 11.30, tirsdag henvises til lagerbutik

Lagerbutik

M2 / lokale 0.424

8.00 – 15.00, fredag 7.00 – 12.00

Telefonomstilling

Varetages af uddannelsesadministrationen

7.30 – 15.00, fredag til 14.00

Adresse

Campus Bornholm

Minervavej 1

3700 Rønne

E-mail: post@cabh.dk

Tlf. 56 95 97 00

Affald og oprydning

Det er undervisernes ansvar, at undervisningslokaler efterlades i opryddet stand, og stole sættes på plads efter hver time. 

Stole og borde skal forblive i lokalerne.

Når undervisningslokalerne forlades, skal tavlerne viskes rene. 

Har du et kontor eller er på et fælleskontor er du ansvarlig for, at disse områder holdes ryddelige. 

Alt affald skal sorteres i miljøstationerne. 

Brand- og evakueringsinstruks

Det er vigtigt at du som medarbejder er bekendt med skolens Brand- og evakueringsinstruks, som er opsat på alle klasseværelser, og som ligeledes vil blive aktiv på alle infoskærme. 

Elevator

Der er adgang til elevator på Store Torv, som er forbeholdt gangbesværede elever / studerende / medarbejdere.

Elevatorkort skal søges gennem nærmeste leder til bygnings- og serviceleder. 

Elevatoren kan desuden benyttes af ansatte i Campusfællesskabet, men ikke øvrige elever, kursister og studerende.  

Fejlmelding

For fejlmeldinger til ZenDesk og øvrige akutte forhold, kontakt:

  • Bygnings- og serviceleder Kirsten Munch - tlf. 60 12 18 05

  • Koordinator i Teknisk Service, Ulrik Bo Andersen - tlf. 60 12 18 11

Færdsel og parkering

Tag hensyn og kør forsigtigt, når du skal til og fra skolen, og brug kun de afmærkede parkeringsbåse. 


Cykler

  • Alle cykler skal enten parkeres i cykelkælderen eller i cykelparkeringen ved cykelstien.

 

Biler

  • Parkering ved P-plads ved Minervavej er til ansatte og gæster med parkeringstilladelse. 

  • Parkering ved P-plads på Merkurvej 10 og P-plads ved Rønnehallen er forbeholdt elever, kursister og studerende.

Hjertestartere

Der findes 3 hjertestartere på skolen:

  • Ved servicekontoret på Store Torv.

  • På M2 (Håndværkerafdelingen) ved døren mod parkeringspladsen.

  • På M10 ved indgangen mod parkeringspladsen.

Indretning, udsmykning og ophængning

Indretning af lokaler og materialevalg skal foretages således, at rum og møbler er rengøringsvenlige.

Opsætning af hylder, skabe, tavler m.v. må ikke ske uden forudgående tilladelse hos bygnings- og serviceleder.

 

Infoskærme

Informationsskærmene viser aktuelle aktiviteter i huset, dagens menu, vejr og nyheder.

Kalenderaktiviteten vedligeholdes af IT- og Kommunikationsfunktionerne samt uddannelsesadministrationerne for de pågældende uddannelser.

Ved en evt. alarm vil instruks vises på informationsskærmene. 

Kantinen

I kantinen kan der købes morgenmad, dagens ret, sandwich, rugbrødsmadder, frugt, salater, snacks, kaffe, the m.v. 

Kantinen har endvidere en buffet samt selvbetjeningsterminaler til betaling. 

I kantinen kan du betale kontant, med Dankort/VISA eller via MobilePay.

I automaterne kan du betale via MobilePay og med Dankort/VISA.

Kantinen er åben fra 7.00 - 14.30.

 

Kopicenter

Kopicenteret står til rådighed ved større printopgaver i M2. 

Bestilling af opgaver skal ske via mail til kopicenter@cabh.dk mindst 3 arbejdsdage inden og materialet afhentes i kopicentret efter aftale med kopimedarbejderen. 

Nøglekort

Dit nøglekort fungerer som låsekort og skal opdateres regelmæssigt.

Du kan opdatere nøglekortet ved scanneren på væggen af servicekontoret på Store Torv - du placerer blot kortet på scanneren og afventer lyssignalet for opdatering. 

Hvis du mister dit nøglekort, skal du omgående meddele det til Teknisk Service, så vi kan spærre kortet, og det ikke kan misbruges af andre. 

Udenfor husets åbningstid fra 7.00 - 17.00 skal alarmen deaktiveres ved brandcentralen, hvor der ligeledes sidder en scanner.

Såfremt man ikke deaktiverer alarmen, vil det koste 900 kr. 

 

Rygning

Campus Bornholm har siden 1. januar 2019 været røgfri skole for elever, kursister og studerende samt røgfri arbejdsplads for alle ansatte. 

Med rygning forstås alle alle former for rygning, inkl. elektroniske cigaretter m.v. 

Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter på skolen samt alle udendørs områder på skolens matrikler. 

Ventilation og varme

For at sikre optimal klimastyring må vinduer ikke åbnes. 

Videoovervågning

Der er videoovervågning ved adgangsveje, fællesområder (Store- og Lille Torv), P-plads, cykelkælder og udendørsområder.

Der optages ikke ind i arbejds-/undervisningssteder. 

Der optages ikke i eller ind i offentlige rum (jf. Persondataloven)

Adgang til optaget materiale eller online-overvågning skal godkendes af Campus Bornholms daglige sikkerhedsleder.

Videooptagelser, ældre end 14 dage, slettes automatisk (jf. Persondataloven).