Covid-19

Elever, kursister, medarbejdere og gæster på skolen skal kunne fremvise gyldigt coronapas (kravet udfases 1. august) > Læs vores retningslinjer

Praktisk info til gæster

Særligt vedr. Covid-19

Vi følger Sundhedsstyrelsens, regeringens og ministeriernes retningslinjer for at undgå smitterisiko på skolen. Vær særlig opmærksom på god håndhygiejne og afstand til andre personer. Følg venligst de anvisninger, som er beskrevet på skilte og infotavler på skolen.

Parkering

Parkering på Minervavej 1 og 2 kræver en parkeringstilladelse.

Parkeringsselskabet ParkZone varetager håndhævelsen af vores parkeringsregler, og parkering uden tilladelse vil kunne medføre en kontrolafgift.

I forbindelse med besøg på skolen kan du få en éndags-tilladelse (gyldig i 8 timer) ved at indtaste din bils
registreringsnummer og din email/dit telefonnummer på en af de to dertil beregnede skærme. Du modtager en kvittering for parkeringstilladelsen.

Skærmene finder du hhv. umiddelbart inden for indgangen fra p-pladsen i den nye campusbygning og på 1. sal ved lokale 1.119 (indgangen til direktionsgangen og administrationen).

Vær opmærksom på, at du skal registrere din bil umiddelbart efter, at du har parkeret og kontroller venligst, at du modtager kvitteringen.

Parkeringspladserne på Minervavej 1 og 2 er forbeholdt skolens medarbejdere og gæster. Skolen kan dog ikke garantere, at der er ledige parkeringspladser.

Alternative parkeringsmuligheder i gå-afstand: Merkurvej 10 og ved Rønnehallen på Torneværksvej.

Vi har cykelparkering i kælderen og ved cykelstien.

Lokaler – sådan finder du dem

Placeringen af vores lokaler er angivet med et fircifret nummer. Eksempel: Lokale 1.113. Tallet før punktummet: 1. = etage. Tallet efter punktummet: 113 = lokalenummer. Lokalerne er nummereret i
rækkefølge. Se i øvrigt skiltningen inde i bygningen.

Brug af elevator

Aftal på forhånd med din mødevært, hvis du har brug for at benytte vores elevator – den er nemlig forbeholdt gangbesværede og kræver et nøglekort.

Skolens netværk

Du er velkommen til at benytte vores gæstenetværk. Din mødevært kan oplyse dig om, hvordan du kommer på.

Røgfri skole

Campus Bornholm er røgfri. Rygning på skolens område er derfor ikke tilladt - det gælder også elektroniske cigaretter og snus. Tak fordi du hjælper os med at holde skolen røgfri.

Kantine

Kantinen ligger i stueetagen og tilbyder et sortiment af morgenmad, frokostretter, frisk frugt, snacks og drikkevarer. Du kan betale med Visa/Dankort eller kontant.

Kontakt venligst din mødevært, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig på Campus Bornholm.

View op gennem etagerne i campusbygningen.