• Ordblindeundervisning for voksne

    Gratis undervisning på små hold.

Udgangspunktet for Campus Bornholms ordblindeundervisning (OBU) er altid det, du kan og det, du gerne vil lære. I undervisningen lærer du blandt andet at bruge forskellige hjælpemidler, der gør det nemmere for dig at læse og skrive.

Undervisningen foregår på små hold (2-6 deltagere). Samtale, test og undervisningen er gratis.

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Hvis du ønsker ordblindeundervisning på Campus Bornholm, skal du kontakte vores studievejledning for at få en samtale og ordblindetest.

Sammen finder I ud af hvilke fag og niveau, du skal gå på. Du finder kontaktinfo i spalten til højre.

IT-RYGSÆK

Er du under uddannelse, kan du få hjælp til at ansøge om en it-rygsæk, du kan bruge under dine studier.

Du kan også søge om en it-rygsæk, hvis du er i job. Din arbejdsgiver skal dokumentere, at du vil have udbytte af at forbedre dine læse- og skrivefærdigheder i forhold til dine arbejdsopgaver.

SKEMA OG UNDERVISNINGSTIDSPUNKTER

Vi har løbende tilmelding og flere ordblindehold. Tidspunkterne for undervisningen planlægges efter, hvornår kursisterne kan deltage.

Kontakt vores ordblindevejleder for at høre, hvornår du kan starte. Kontaktoplysninger finder du i spalten til højre.

TEGN PÅ ORDBLINDHED

Unge og voksne med ordblindhed oplever ofte følgende udfordringer:

  • Læser langsomt og upræcist.
  • Har svært ved at læse især nye eller sjældent forekommende ord.
  • Staver upræcist - og nogle gange fejlstaver ord, som de andre gange godt kan stave til.
  • Undgår og udsætter opgaver med læsning.
  • Undgår og udsætter skrivning, fx i gruppearbejde på uddannelsen eller i forbindelse med arbejdet.
  • Har problemer med at give et resume af en tekst i hovedpunkter.
  • Har problemer med at besvare spørgsmål til tekster.
  • Har svært ved at lære og huske nye ord og navne, fx fagord på uddannelsen eller arbejdspladsen.
  • Problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller -strategier.
  • Arbejder langsomt, når de skal skrive og læse.
  • Har ringe opmærksomhed på detaljer eller omvendt fokuserer for meget på dem.
  • Misforstår information.
  • Har et utilstrækkeligt ordforråd (pga. manglende læseerfaringer og problemer med at lære at udtale nye ord korrekt).
  • Har problemer med planlægning af tid og opgaver.
  • Er bedre til at formulere sig mundtligt end skriftligt.
  • Marie Grove

    Uddannelseskoordinator, uddannelsesvejleder og underviser
    AVU, FVU, OBU, VUC
    3065 0231
  • Janice Kinnear

    Underviser og OBU-vejleder
    AVU, FVU, OBU
    2853 1051