HF-Sygeplejerskepakken
HF-Sygeplejerskepakken er den målrettede vej til kvote 2. på sygeplejerskeuddannelsen, som udbydes på Bornholm af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.
Sygeplejerskepakken er sat sammen af præcis de HF-fag, som du skal bestå - dvs. får minimum karakteren 02 - for at få adgang til at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen gennem kvote 2. på to år. Det drejer som om:
- Dansk A
- engelsk B
- matematik B/kemi B/biologi B/fysik B
- samfundsfag/psykologi C.
Du afslutter alle fag med mundtlig eksamen. Ud over de mundtlige eksaminer er der skriftlige eksaminer i dansk og engelsk.
> Læs mere om kravene for optagelse på sygeplejerskeuddannelsen
Undervisningsstart og tidsforbrug
Du kan starte i august og kan blive færdig året efter.
Priser
Når du vælger Sygeplejerskepakken betaler du et deltagergebyr 2.200 kr. Når du har gennemført fagene med eksamen, får du beløbet tilbage.
SU
Som kursist med Sygeplejerskepakken kan du få SU, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at være berettiget til dertil. Du søger om SU via su.dk.
Bemærk pakkefagene i sig selv giver ikke ret til SU.
SVU
Hvis du er i arbejde, kan du få SVU, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at være berettiget til dertil. Du søger om SVU via svu.dk.
Optagelseskrav
For at blive optaget på HF-sygeplejerskepakken skal du opfylde følgende krav:
- Du skal have bestået folkeskolens 10. klasse med middelkarakterer, eller
- bestået dansk og engelsk på D-niveau (fx på AVU) med middelkarakterer, eller
- bestået folkeskolens 9. klasse med et godt resultat og have yderligere uddannelse.
- Du skal desuden have haft min. 9 måneders erhvervsarbejde (mindst 30 timer om ugen).
Tilmelding og vejledning
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at tale med en vejleder om dine muligheder, bør du altid begynde med at kontakte vores studievejledere for HF-enkeltfag. De kan også hjælpe dig med at blive tilmeldt.
Se kontaktoplysninger til højre/nedenfor.